Kogte hummer og sommergrøntsager
Ændr

Kogte hummer og sommergrøntsager

Hummergilde: Hummer er kongen over alle skaldyr og en udsøgt delikatesse. Jeg synes en friskkogt hummer der er nykogt med stuetemperatur er perfekt med friskt kogte grøntsager. Hertil enten mayonnaise eller blot smeltet smør. Man kan godt spise en hel hummer som hovedmåltid og så måske derefter lidt ost eller is med sommerbær til dessert. En halv hummer er en stor forret og efterfulgt af f.eks. en fyldig salat eller ost og dessert er det et helt måltid. En af de mest "smagefulde" kogebøger jeg har lavet er "Skaldyr" fra Politikens Forlag, 2010 der nu kun fås som e-bog.

Katrine Klinken

Ingredienser

4 portioner
  1. 4 levende sorte hummere fra Nordsøen eller de danske farvande
  2. 2-3 spsk. salt pr. liter kogevand
  3. 1 spsk. sukker pr. liter kogevand
  4. Grøntsager: F.eks. 1 spidskål eller blomkål
  5. 1 bundt nye gulerødder
  6. 1 kg nye kartofler
  7. 100 g smør
  8. Frisk dild og estragon
  9. 1 citron

Metode

ca. 1 time
  1. Ændr

    Hummerne skal være levende når de koges. Opbevar dem tildækket i køleskab indtil da.

  2. Ændr

    Sæt rigeligt vand over og bring det i kog. Tilsæt sukker og salt.

  3. Ændr

    Vej hummerne en af gangen. Læg dem med hovedet først i det spilkogende vand, så den besvimer og ikke føler så meget smarte. Læg straks låg på gryden. Når jeg koger mere end to hummere bruger jeg to gryder, for vandet må ikke blive så koldt, at hummerne ikke dør straks. Kog hummere på op til 500 g 5 minutter og 1 minut for hver 100 g mere, den vejer. Tag gryden fra varmen og lad hummerne afkøle i kogelagen i ca. 1 time.

  4. Ændr

    Tag hummerne op af lagen, lad det meste vand løbe fra og læg hummerne på ryggen, så bliver saften i dyrene. De kan nydes lune. Skal de opbevares i flere timer efter kogning, lægges de i køleskabet.

  5. Ændr

    Flæk hummeren: Klip i midten af skjoldet på undersiden og i midten på oversiden. Læg derefter hummeren på et skærebrædt.

  6. Ændr

    Flæk med en skarp kniv fra hoved mod hale.

  7. Ændr

    Fjern mavesækken - det er den lille blære ved øjnene - og tarmstrengen i halen. Den røde koral kan man godt spise.

  8. Ændr

    Hiv benene med kløerne af kroppen. Del bene i leddene. Knæk kløerne med en hammer eller kagerulle.

  9. Blank step
    Tilføj Billede

    Kog skrubbede kartofler og grøntsager f.eks. Spidskål gulerødder eller andre grøntsager. Smelt smør eller rør mayonnaise.

  10. Ændr

    Tag hagesmæk eller forklæde på og gå ombord i hummeren. Gnav de lækre ben.

  11. Ændr

    Tag kødet i hummerhalen og kloen ud med en gaffel eller træspyd - nyd herligheden med kogte grøntsager og hertil smeltet smør eller mayonnaise og citron.

  12. Ændr

    Tjek med en hummergaffel at alt kød er spist - smid skallerne direkte i skraldespanden før de begynder at lugte. Tak for mad!

Tilføj Trin

Cooksnaps

(0)
Cooksnap placeholder

Har du lavet denne ret?

Del din version af retten med et Cooksnap

Del dit Cooksnap