Ratatouille fra høkasse
Ændr

Ratatouille fra høkasse

Ratatouille får meget smag når den tilberedes i høkasse. Krydderurterne får tid til at afgive smag til grøntsager - og så bliver ratatouillen ikke udkogt så grøntsagerne har stadig struktur. En høkasse kan være en termokasse, en gammel sovepose eller dyne - som når man koger risengrød i dyne. For flere år siden udkom jeg med en lille bog om at lave mad i høkasse og har en høkasse hvor fyldet er liggeunderlag og et gammelt vattæppe. Det er miljøvenligt at lave mad på eftervarmen, maden brænder ikke på og passer sig selv under tilberedning - men jeg bruger høkassen mest fordi smagen i mange retter bliver ekstra god.

Katrine Klinken

Ingredienser

ca. 6 portioner
  1. 2-3 løg
  2. 1 dl olivenolie
  3. 4-5 fed hvidløg
  4. 2-3 faste grønne og evt. gule squash
  5. 1-2 røde peberfrugter
  6. 500 g røde og evt. gule tomater
  7. 1 spsk. friske krydderurter, f.eks. sar, timian, salvie eller oregano
  8. 2 laurbærblade
  9. 1-2 tsk. groft salt
  10. friskkværnet peber
  11. 1 spsk. vineedikke
  12. evt. lidt sukker

Metode

1-3 timer
  1. Ændr

    Hak løgene og steg dem klare i olivenolie i en tykbundet stegegryde (den skal kunne holde godt på varmen).

  2. Ændr

    Tilsæt stykker af hvidløg og lad dem steg med et par minutter.

  3. Ændr

    Steg derefter små tern af squash og peberfrugt med i gryden under omrøring ca. 3 min. Man kan også bruge aubergine.

  4. Ændr

    Tilsæt små tern af tomat med krydderurter og salt. Bring retten i kog med tætsluttende låg. Når den har kogt et par minutter skal den pakkes i høkassen.

  5. Ændr

    Pak gryden ind, sæt den straks i høkassen på en avis, pak godt ind med tæpper eller pude, og læg låg på.

  6. Ændr

    Lad ratatouillen stå indpakket 1-3 timer. Hvis den står længere tid i gryden, skal retten have et hurtigt opkog før servering.

  7. Ændr

    Smag til med salt, vineddike og evt. sukker.

Tilføj Trin

Cooksnaps

(0)
Cooksnap placeholder

Har du lavet denne ret?

Del din version af retten med et Cooksnap

Del dit Cooksnap