Havtaske med smørdampede sensommer grøntsager
Ændr

Havtaske med smørdampede sensommer grøntsager

Frisk havtaske hale er noget særligt - den har en fast konsistens og smager dejligt af hav. Havtaske er en koteletfisk og har to tykke fileter på hver side af rygsøjlen, så der er ikke ben i dens fine kød. Retten er er ren og enkel i smagen, så de gode råvarer kan smages. Og en hurtig ret at lave, når udgangspunktet er godt. Grøntsagerne er økologiske i sæson fra lokale gårde - købt hos min lokale Det lille grønttorv på Østerbro.

Katrine Klinken

Ingredienser

2 portioner
  1. 350-400 g havtaskehale (uden skind og hinder)
  2. ca. 1 tsk. salt
  3. 25 g smør
  4. Smørdampede grøntsager:
  5. 1/2 spidskål
  6. 1 gul squash (eller grøn)
  7. 1 porre
  8. 3-4 fed hvidløg
  9. 25 g smør
  10. Tilbehør: kogte kartofler eller brød

Metode

30 min.
  1. Blank step
    Tilføj Billede

    Skær havtaskehalen over på midten til to koteletter. Krydr med salt og stil fisken til side.

  2. Ændr

    Skær kålen ud i stykker på ca. 3x3 cm. Kasser grove stokke. Skær squash ud i tern på samme størrelse, og porrerne ud i ringe. Pil hvidløgene og snit dem fint.

  3. Blank step
    Tilføj Billede

    Læg havtasken i en lille gryde med smør og 1/2 dl vand. Varm forsigtigt op under låg. Vend fisken efter nogle minutter. Lad den små koge 3-4 min. på hver side afhængigt af hvor tyk den er. Lad fisken trække færdig. Den skal være fast i konsistensen. Fisk ændrer struktur og farve fra at være geleagtigt til hvid. Den må ikke varmes så meget at den slipper for meget væske.

  4. Blank step
    Tilføj Billede

    Smørdampede sensommergrøntsager: Smelt smør i en stegegryde og tilsæt hvidløgene, lad dem blive klare. Tilsæt derefter kål og porrer. Steg et par minutter ved god varme uden at grøntsagerne brænder på. Tilsæt squash og lad dem stege med under omrøring ca. 5 min. mere til grøntsagerne er tilpas møre men stadig har bid. Drys med salt.

  5. Blank step
    Tilføj Billede

    Servér havtasken med lagen sammen med smørdampede grøntsager og kartofler eller brød.

Tilføj Trin

Cooksnaps

(0)
Cooksnap placeholder

Har du lavet denne ret?

Del din version af retten med et Cooksnap

Del dit Cooksnap