Roulade med birkes
Ændr

Roulade med birkes

Sødt bagværk med birkes kan være så godt. Når jeg underviser børn i mad fra hele verden har vi ofte en bagedag, hvor der bliver bagt og spist en masse. Her er en opskrift der ikke er så svær og som smager godt friskt bagt. Birkesfrø har et højt indhold af fedtstoffer og det er vigtigt for et godt resultat at de ikke er harske. Lugt og smag om de er friske før de bruges i rouladen. Opskriften har jeg fra "Verdensfester: Juleretter og skikke fra hele verden" af Hanne Kruse, Mellemfolkeligt Samvirke 2002.

Katrine Klinken

Ingredienser

10-12 portioner
  1. DEJ: 25 g gær
  2. 40 g smør
  3. 2 1/2 dl mælk
  4. 1 tsk. fint revet citronskal
  5. 1/2 stang vanilje (kornene)
  6. 40 g sukker
  7. 1 æg
  8. 425 g hvedemel
  9. fyld:
  10. 1 dl blå birkes
  11. 1 tsk. fint revet citronskal
  12. 25 g smuttede finthakkede mandler
  13. 40 g sukker
  14. 1/2 stang vanilje (kornene)
  15. 3/4 dl rosiner
  16. 2 spsk. smeltet smør
  17. 1 æggehvide
  18. Drys: Flormelis

Metode

ca. 2 timer
  1. Tilføj Billede

    DEJ: Smelt smør og tilsæt mælken og rør gæren ud i blandingen. Tilsæt sammenpisket æg, sukker, citronskal og kornene af vaniljestangen.

  2. Tilføj Billede

    Rør mel i gradvist til dejen kan æltes. Ælg dejen glat og smidig. Dæk skålen til og stil den til hævning 30 min.

  3. Tilføj Billede

    FYLD: Hæld kogende vand på birkesfrøene og lad dem stå 10 min. hæld vandet fra.

  4. Tilføj Billede

    Blend birkesfrøene i en foodprocessor. Smelt smør og steg birkesfrøene ved svag varme nogle minutter. Tilsæt resten af ingredienserne undtagen æggehviden. Lad fyldet køle af.

  5. Tilføj Billede

    Pisk æggehviden stiv og vend den i fyldet.

  6. Tilføj Billede

    Rul dejen ud til en firkant på ca. 30 x 40 cm. Fordel fyldet i et jævnt lag på dejen. Rul sammen til en roulade. Læg rouladen med sammenføjningen ned ad på bageplade med bagepapir. Lad den hæve ca. 30 min.

  7. Tilføj Billede

    Bag rouladen i en 180 grader varm ovn ca. 40 min. til den er gylden og gennembagt. Mål evt. med et stegetermometer. Kernetemperaturen skal være 96-98 grader.

  8. Tilføj Billede

    Lad rouladen med birkesfyld køle af. Drys flormelis igennem en si hen over kagen før servering.

Tilføj Trin

Cooksnaps

(0)

Har du lavet denne ret?

Del din version af retten med et Cooksnap

Del dit Cooksnap

Beslægtede søgeord