Kransekage med mandler og tranebær
Ændr

Kransekage med mandler og tranebær

En af mine favoritkager er hjemmelavet kransekage. Den laver jeg enkelt af rå ren marcipan, mandler og æggehvide - evt. glasur. De kan tilsættes tranebær, pyntes med hasselnødder mm. Jeg bruger altid økologiske mandler og marcipan. Da jeg så filmen "Queen of the sun" om biers bestøvning af mandeltræer i Californien blev jeg klar over at vi kan få udryddet bierne, hvis vi ikke sørge for at de har et ordentlig liv med biodiversitet og blomster nok til dem. Bierne kan kun være i de konventionelle plantagerne med mandeltræer i de få uger hvor træerne blomstrer, derefter er der ikke andre blomster og bierne bliver kørt til andre konventionelle plantager - de bliver forvirrede og kan ikke formere sig på naturligvis og bidronningerne bliver kunstigt befrugtet uden droner. Men tilbage til god kransekage til nytår, nytårskur og andre festligheder. Bag dem ved god varme så de bliver gyldne udenpå og saftige inden i. Opskriften er fra min store kogebog "Måltider" og jeg har også en i "Børnenes bagebog" for det er ikke en svær opskrift.

Katrine Klinken

Ingredienser

8-10 portioner
  1. 100 g hele usmuttede mandler (øko)
  2. 500 g rå ren marcipan (øko) fra køleskab
  3. 1/2-1 dl æggehvide (2-3 stk. øko)
  4. 1 dl soltørrede tranebær
  5. Glasur: 125 g flormelis (øko)
  6. 1/2 dl æggehvide (øko)

Metode

30 min.
  1. Tilføj Billede

    Hak mandler med skind i en foodprocessor.

  2. Ændr

    Riv kold marcipan på den grove side af et rivejern.

  3. Tilføj Billede

    Ælt marcipanmassen igennem med æggehvide og tranebær. Hvis man ikke pynter kagerne med glasur kan man smage dejen til med sukker.

  4. Tilføj Billede

    Tænd ovnen på 225 grader. Form kagerne til toppe eller stænger. Sæt dem på bagepapir og bag dem i ovnen 7-10 min. afhængig af størrelse. De skal bages gyldne og stadig være saftige og bløde i midten.

  5. Tilføj Billede

    Afkøl kagerne. Rør flormelis til tyk konsistens. Hæld den i en lille sprøjtepose eller plasticpose. Lav et lille hul i et hjørne af posen og sprøjt glasuren på kagerne. Lad glasuren blive tør. Nyd kagerne friskbagte eller opbevar dem nogle dage i en lufttæt beholder.

  6. Ændr

Tilføj Trin

Cooksnaps

(0)

Har du lavet denne ret?

Del din version af retten med et Cooksnap

Del dit Cooksnap

Beslægtede søgeord