Kaninragout med sennepssovs og persille
Ændr

Kaninragout med sennepssovs og persille

Her er en variation over den klassiske franske kaninragout med sennepssovs. Opskriften lærte jeg at kende de år jeg arbejde som kokke elev i midten af 80'erne. Jeg har lavet den lige siden. Da jeg ikke kunne skaffe god bacon har jeg krydret med røget salt istedet. Det er første gang jeg laver retten af en dansk, økologisk kanin som jeg har købt fra Langebjerggård på Bondens Marked på Østerbro.

Katrine Klinken

Ingredienser

4 portioner
  1. 1 klargjort kanin (gerne økologisk dansk, denne er fra Langebjerggård)
  2. 25 g smør
  3. 2 spsk. olivenolie
  4. 250 g skalotteløg
  5. evt. 2-3 fed hvidløg
  6. 1 spsk. røget salt
  7. friskkværnet peber
  8. 100 g dijonsennep
  9. 1 håndfuld frisk timian
  10. 2-3 laurbærblade
  11. 2 dl hvidvin
  12. 30 g tørrede svampe eller 150 g friske champignon eller andre svampe
  13. 1 lille knoldselleri
  14. 200 g cremefraiche 38%
  15. 1 dl piskefløde
  16. 1/2-1 citron
  17. 2-3 dl frisk persille gerne både krusepersille og bredbladet persille
  18. Tilbehør: Kartofffelsne

Metode

ca. 1 time
  1. Ændr

    Hvis kaninen er fra frost skal den optøes.

  2. Ændr

    Partér kaninen i ca. 10 stykker. Skær køllerne fra ryggen.

  3. Ændr

    Skær igennem leddet ved rygsøjlen.

  4. Ændr

    Skær forbenene fra kroppen.

  5. Ændr

    Del ryggen i ca. 4 stykker. Brug en kokkekniv og skær direkte igennem kødet og benene.

  6. Ændr

    Find resten af ingredienserne frem.

  7. Ændr

    Pil og snit skalotteløgene i skiver. Steg dem evt. med hvidløg i en stegegryde i smør og olie.

  8. Ændr

    Tilsæt kaninstykkerne og steg dem på alle sider. Krydr med salt og peber. Smør kødet med sennep.

  9. Ændr

    Tilsæt timian, laurbærblade og hvidvin. Læg låg på gryden. Skru ned og steg ca. 20 min. Vend kaninkødet når det er halvt stegte.

  10. Ændr

    Tilsæt knoldselleri skåret i små tern. Kog sammen med kaninen i ca. 10 min.

  11. Ændr

    Læg tørrede svampe i blød i koldt vand ca. 30 min. Lad dem dryppe af i en si. Kom dem i gryden med kaninen. Kog et par minutter. Tilsæt cremefraiche og piskefløde. Tjek om kaninen er færdigstegt. Smag til med røget salt, sennep og citronsaft.

  12. Tilføj Billede

    Drys med hakket persille - frisk kruspersille er sødt og fint, mens den bredbladet har mere persillesmag, derfor bruger jeg ofte begge slags samtidigt.

Tilføj Trin

Cooksnaps

(0)

Har du lavet denne ret?

Del din version af retten med et Cooksnap

Del dit Cooksnap