Citron-is med blå birkes - Rimmers Køkken
Ændr

Citron-is med blå birkes - Rimmers Køkken

Jeg har et soft spot for blå birkes. Mest fordi de smager godt, men så kan man vel ikke andet end elske dem for deres engelske navn 'poppy seeds' (poppy=valmue). - Englænderne har til gengæld et soft spot for at kombinere poppy seeds med citrusfrugter i kager og desserter, så hvorfor ikke kaste en lille håndfuld i en portion citron-is og se, hvad resultatet kan blive af det...

Isen her er beregnet til en ismaskine...

Helle Rimmer

Ingredienser

6 personer
  1. 1/2 fløde
  2. 2,5 dl mælk
  3. 1 stang vanille (eller vanillesukker, da priserne er lidt skrappe pt)
  4. 3 økocitroner
  5. 5 æggeblommer
  6. 200 g sukker
  7. 3 spsk blå birkes

Steps

  1. Sæt en metalskål i fryseren

  2. Skyld alle citronerne. Skræl den ene med en tyndskræller og læg dem op i en gryde. Riv de andre to. OG pres saften ud af alle tre. Bland saft og den fine skal og stil til side

  3. Hæld fløde og mælk op i samme gryde som citronskrællen. Tilsæt vanillestang og -korn og varm hele herligheden op til lige under kogepunktet

  4. Pisk sukker (evt vanillesukker) og æggeblommer sammen

  5. Hæld nu lidt af den varme flødeblanding over blommerne og pisk. Hæld igen lidt af fløden på og pisk. Æggeblommerne kan ikke tåle et varmechok, da de så vil koagulere, derfor denne lidt-efter-lidt øvelse

  6. Når al fløden er tilsat, hæld da hele herligheden tilbage i gryden. Varm nu denne din crème anglaise forsigtigt op under omrøring. Den skal op omkring 85 grader og ikke over

  7. Fisk (eller sigt) citronskallerne op og sæt så din crème til afkøling. Brug evt fryseren, hvor du rører i den undervejs

  8. Smag din crème til med citronsaft- og skal. Du bestemmer syrligheden. For at undgå for meget struktur i isen, kan du lige give crèmen en tur med en stavblender

  9. Når crèmen er køleskabskold eller koldere kan du køre den på din ismaskine. Tilsæt dine poppy seeds. Hold øje med den. Er konsistensen som soft-ice, er den klar til at komme i fryseren, så den lige bliver lidt mere fast, inden den bliver serveret

Tilføj Trin

Cooksnaps

(0)

Har du lavet denne ret?

Del din version af retten med et Cooksnap

Del dit Cooksnap

Beslægtede søgeord