Stegte nyretapper
Ændr

Stegte nyretapper

Nyretapper er en udskæring af oksekød, der kommer fra stedet mellem mørbraden og nyrerne. Kødet er meget grovfibret, og der sidder en stor sene ned midt i. Det skal man dog ikke lade sig afskrække af, for denne udskæring er både mør og velsmagende, hvis blot man ikke steger den helt igennem. Kan man kun lide gennemstegt kød, må man ud i en langtidssimrende gryderet i stedet.

Helle Buchardt Boyd

Ingredienser

3 portioner
  1. Ca. 600 g nyretapper
  2. Smør og olie til stegning
  3. Salt og peber, lidt hvidløgsstykker

Steps

15 minutter
  1. Tag kødet ud af køleskabet i god tid før tilberedning. Så er det nemmere at stege til perfektion. Del kødstykket ned langs midtersenen, ved at lade en skarp kniv følge senen. Derpå følges senen med kniven fra den anden side, så den skæres helt fra. Nu står man med to aflange stykker kød, det ene lidt større end det andet. Fjern evt. fedtstykker. Drys lidt fint salt henover.

    Ændr

    Tilføj Billede

    Tilføj Billede

  2. Varm en blanding af smør og olie op på panden, og læg de to kødstykker herpå. Steg ca. 5-10 minutter på hver side, vend gerne et par gange. Kødet må ikke steges helt igennem, da det herved bliver sejt og hårdt. Når kødet ligger på stegepanden, kan man vurdere at kødet har fået tilstrækkeligt ved at konsistensen føles ligesom på den tykke del af af tommelfingeren, der ligger mellem håndleddet og tommelfingerleddet. Drys med lidt friskkværnet peber og hvidløgsstykker.

    Ændr

    Tilføj Billede

    Tilføj Billede

  3. Lad det færdigstegte kød hvile en 10 minutters tid, og skær det så i skiver på tværs af fibrene. Server med f.eks. Kratluskerens rosenkål med kastanjer og en friskplukket, letdampet majskolbe.

    Ændr

    Tilføj Billede

    Tilføj Billede

Tilføj Trin

Cooksnaps

(0)

Har du lavet denne ret?

Del din version af retten med et Cooksnap

Del dit Cooksnap

Beslægtede søgeord