Hash browns
Ændr

Hash browns

Hash browns er revne kartofler, stegt sprøde på panden. De findes i mange varianter og er meget populære som morgenmad i USA. Da jeg i min ungdom var på tur rundt i USA i Greyhoundbus, kom vi en morgen til en af sydstaterne, hvor vi gjorde holdt ved et morgenmadscafeteria. Her skulle alle bussens passagerer bespises i løbet af nul komma fem. Bag disken stod en stor effektiv madamme, som på min oplysning om at jeg gerne ville have hash browns, brølede "HOW MANY?" Hvorpå jeg efter lidt betænkningstid svarede "one? ...". Det svarer til en blok på 10 gange 10 cm og 1 cm høj. Så nu ved du hvad du kan vente dig, hvis du engang bliver afkrævet svar på samme spørgsmål.

Helle Buchardt Boyd

Ingredienser

3 portioner
  1. 6 store kartofler
  2. 1 æg
  3. salt
  4. 1/2 liter olie eller fedt

Steps

45 minutter
  1. Riv de skrællede kartofler groft. Tilsæt en teskefuld fint salt og bland det rundt i de revne kartofler. Lad det stå i 5 minutter, så der trækker vand ud. Tag et rent viskestykke, og læg et par håndfulde revne kartofler i det, saml det sammen i viskestykket og vrid vandet ud. Gør ligesådan med resten af kartoflerne.

    Ændr

    Tilføj Billede

    Tilføj Billede

  2. Slå ægget ud og rør det rå æg sammen med kartoffelmassen.

    Tilføj Billede

    Tilføj Billede

    Tilføj Billede

  3. Varm en pande op og hæld olie eller fedt i så det står op mindst en cm.

    Tilføj Billede

    Tilføj Billede

    Tilføj Billede

  4. Når olien er varm, sættes kartoffelmasse på panden en stor skefuld ad gangen, så der bliver tre klatter på en standardpande. Tryk dem jævnt flade med bagsiden af skeen. Steg i 4-5 minutter til kartoflerne har taget farve og er begyndt at hænge sammen. Vend så klatterne, og steg til de er fine og sprøde. Pas på de ikke branker, for det smager ikke godt. Lad overskudsolie dryppe af på lidt køkkenrulle, før de overføres til tallerken eller fad.

    Ændr

    Tilføj Billede

    Tilføj Billede

  5. Server mens de stadig er sprøde til morgenmad med ketchup. Eller server til stegt kalkun og Kratluskerens rosenkål med kastanjer.

    Tilføj Billede

    Tilføj Billede

    Tilføj Billede

Tilføj Trin

Cooksnaps

(0)

Har du lavet denne ret?

Del din version af retten med et Cooksnap

Del dit Cooksnap

Beslægtede søgeord